Follow:
Danmark

*Ahem*

Okay, så det her er lidt pinligt. Sidst jeg skrev noget herinde var det et indlæg á la “Jeg tager mig sammen, starter forfra og lover at skrive oftere”. Det er 5,5 måned siden.

Der skete bare det at livet kom lidt i vejen. Noget med et fuldtidsarbejde, der skulle passes, et barn der skulle bringes og hentes og en kronisk tilstand af kaos, der åbenbart bekæmpes bedst ved at sove i sofaen fra 19.00-22.00 til noget formålsløst Netflix.

Jeg kan i øvrigt anbefale den nye udgave af “Anne fra Grønnebakken”. Skuespilleren, der spiller en meget splejset Anne er godtnok en anelse irriterende, men hey – det er smukt filmet.

Der er sket vilde ting siden sidst, og alligevel er der sket meget lidt. Jeg er fyldt 30. Det gjorde lidt ondt på selvfølelsen. Jeg har fået et vikariat (der udløber lige om lidt, så det er der faktisk ikke noget at råbe hurra for). D. er startet i børnehave og M. leder efter et job. Vi skal flytte, men heldigvis ikke helt så snart som vi havde frygtet. Så ja, kaos.

Jeg håber, jeg får lidt tid til at skrive mere. Noget mere om at være rund. Noget om at være så gammel at garn er blevet interessant og noget om at være lidt rådvild, for det ændrer sig øjensynligt aldrig. Så, bliv hængende – det bliver vildt spændende!

(sagde hun til et gabende tomt lokale, for alle var for længst skredet)

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply