Follow:
Danmark

At blive voksen

Jeg har altid vidst, jeg ikke var rigtig voksen og jeg har altid ventet på at blive det. Milepæl efter milepæl har ramt mig og hver gang har jeg tænkt “Uhhhh, nu er det nu!” med en kildren i maven og en klar fornemmelse af nyt eventyr.

Jeg nævner i flæng:

  • Da jeg blev kysset for første gang som 15-årig
  • Da jeg fik min første rigtige kæreste som 16-årig og begyndte at hænge ud med folk, der var ti år ældre end mig
  • Da jeg kort derefter hjemmefra
  • Da jeg startede på universitetet
  • Da jeg flere år senere lavede mit første budget
  • Da jeg lige så mange år senere betalte licens for første gang
  • Da jeg mødte M.
  • Da jeg blev færdiguddannet

Sjovt nok havde jeg ikke fornemmelsen da vi fik D. Det var mere en følelse af at ligge på barselsgangen med en snigende panik, fordi der snart ville komme en voksen ind på stuen, anklage mig for bedrageri og fjerne hende. Du ved, fordi jeg ikke var sådan rigtig voksen.

Det var også vildt at flytte til Norge. Mindre vildt at flytte tilbage.

Men i går! I går skete det!

I går var jeg nemlig sådan rigtig voksen og ansvarlig og købte en cykelhjelm.

Ja, du læste rigtigt: En cykelhjelm.

Jeg har aldrig ejet en – heller ikke da jeg som barn lærte at cykle. Eller da jeg før det sad bag min mor i cykelsædet. Det var start-halvfemserne, så jeg gætter på at man ikke gik så meget op i trafiksikkerhed.

Jeg har været en af de der idioter, der har undret sig over de virkelig grimme hjelmedesign folk køber og jeg har aldrig skænket det en tanke at min hjerne potentielt kunne splatte ud i mødet med noget asfalt. Heller ikke dengang en bilist overså mig, da hun ville svinge til højre og jeg dermed endte med at rutsche hen over hendes kølerhjelm.

Men så fik jeg installeret et barnesæde bag på cyklen og begyndte at transportere barnet frem og tilbage til vuggestuen hver dag. Og pludselig virkede det en anelse uansvarligt at proppe en hjelm på hovedet af D., mens mit hoved var skrøbeligt som en æggeskal. Det hjalp heller ikke at D nægtede at tage hjelmen på for “Mor ihsje hjlm”. Hvilket i øvrigt minder mig om at vi skal øve vokaler med hende.

Så ja, nu er jeg cykelhjelmsmor. Ansvarlig og voksen. Sådan rigtig voksen.

Share on
Previous Post Next Post

No Comments

Leave a Reply