Follow:
feminisme

At springe ud som feministisk læser

Jeg har længe gået om den varme grød, og ikke vidst hvordan jeg skulle udtrykke dette på skrift. Sagen er den, at jeg er ved at blive en feminist, der kun læser kvindelige forfattere.

Jeg startede året med at kigge på min bogsamling. Jeg elsker den, og jeg er stolt af den. Hver bog er et minde, og hver bog er en oplevelse, jeg har haft.

Det slog mig dog at det var en kønsligt ensidig fornøjelse at se på min reol. 8 ud af 10 forfattere var mænd.

Når jeg oplistede mine yndlingsforfattere, var der også kun mænd med på listen. Hvide, midaldrende, amerikanske mænd, der (meget bizart) alle hedder Jonathan til fornavn: Lethem, Safran Foer, Franzen.

Jeg kan ikke forklare grunden til dette. Måske er det fordi vi på Litteratur-studiet stort set kun læste værker af mænd. Jo, vi læste selvfølgelig lidt Inger Christensen og Emily Dickinson, men ellers var der ikke meget at komme efter. På en eller anden måde kom litteratur af kvinder til at stå som noget underlødigt i min bevidsthed. Som om kvinder enten kun kunne skrive fjollede kærlighedshistorier eller dårlige krimier.

Jeg har også altid været modstræbende når det kom til at betragte mit køn som vigtigt. Jeg har aldrig forstået kvindekampen, og jeg har aldrig kunne se, hvad der egentligt var at kæmpe for. Det er jo ikke mit køn, der afgør om jeg er et godt menneske, eller om jeg skal have et job.

Noget har dog ændret sig. Måske er det fordi jeg er blevet mor til en datter. Det er dog nok i højere grad fordi jeg nu har oplevet at blive betegnet som “svag” af en mandlig chef, der på ingen måde havde respekt for mine grænser. Sagen er den, at jeg er ved at finde ud af at jeg ikke behøver skamme mig over hverken mit køn, mine evner eller at det faktum at jeg, i bund og grund, er feminist.

Når den kvindelige stemme betyder noget

Da jeg stod der, foran mine bogreoler, i starten af året var jeg syg af stress, jeg var plaget af angst og jeg var deprimeret. Litteraturen har altid været et trygt ly for mig; Et sted, hvor jeg kunne tage på eventyr og slippe bekymringerne. Nu var det dog som om bøgerne var uforstående. Jonathan’erne kunne sagtens beskrive tidsalderens dystopi og håbløshed for mig, men det greb mig ikke. Det blev skrevet i en tone og med et syn, som virkede fremmed. Der var ingen varme og der var ingen genkendelse.

Derfor satte jeg mig for at prøve noget nyt. Jeg vendte mig mod mit eget køns forfattere i et svagt håb om at jeg der kunne finde en stemme, jeg kunne genkende mig selv i.

Fordi jeg altid har været fan af dogmer, lovede jeg mig selv at dedikere år 2019 til kvindelige forfattere. Jeg startede med Siri Hustvedt og Jane Austen, og lige siden har jeg holdt ved.

Indtil videre har jeg i år læst 26 romaner, og jeg har bestemt ikke elsket dem alle. Som det altid vil være, har nogle bøger fungeret for mig, mens andre ikke har. Forfatterens køn har absolut intet med det at gøre.

Jeg vil alligevel vove en påstand om at det har gjort en forskel for mig. Jeg bilder mig ind at jeg lettere kan spejle mig i historierne, og så er der også en høj grad af empowerment i det. I dag forstår jeg ikke, at jeg har ladet stå til, og at jeg har godtaget at mandlige forfattere skulle kunne forklare min verden for mig.

Når jeg tidligere har rynket på næsen af kvindlige forfatteres evner, har jeg på samme måde forkastet mine egne evner. Jeg har også gjort mig lille og ubetydelig. Ved at åbne nye veje i litteraturen og udvide mine horisonter, forsøger jeg også at skabe en ny vej og fortælling for mig selv.

Virker det forrykt og helligt? Måske. Men hvad vi læser og hvordan vi diskuterer det, betyder meget mere end man skulle tro.

Tænker du at kvinder har samme nøjagtigt muligheder som mænd i Danmark og at jeg bare skal tage mig sammen? Godt for dig. Jeg vil alligevel kaste dig over til Karolines fantastiske blog, der næsten dagligt formår at sætte mit verdensbillede i perspektiv.

Himler du ved tanken om at endnu en usikker kvinde råber “Feminist!”, og synes du at Danmark minder mere og mere om Sverige med al den politiske korrekthed, der er kommet på mode? Så er jeg bange for at jeg ikke kan hjælpe dig. Måske skal du hoppe af internettet for en tid.

Share on
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Karoline // icarriedawatermelon.dk

    Tusind, tusind tak for link – det blev jeg altså glad for <3

    august 6, 2019 at 7:26 pm
  • Reply Fabulea.dk - At være en utro læser - Fabulea.dk

    […] Max, Mischa og Tet-offensiven – Johan Harsted (som jeg kun har læst 25 sider i, på grund af denne regel) […]

    september 2, 2019 at 9:20 pm
  • Leave a Reply