Follow:
Uncategorized

Den sårbare type

I dag gik jeg en lang tur rundt i byen. Det er der ikke noget specielt usædvanligt ved. Jeg var alene, solen skinnede og luften var frostklar. Det var i bund og grund en smuk tur.

Det var dog alligevel lidt usædvanligt, for i dag er en fredag.

Fredag formiddage og gåture plejer ikke at være kompatible størrelser, men det er de for mig i øjeblikket.

Jeg har nemlig sluttet mig til flokken af folk, der kan gøre (næsten) som de vil.

Jeg er blevet sygemeldt fra mit arbejde.

Hvorfor?

Tjo, det viser sig at man kan blive syg af at arbejde for meget. Det er vel efterhånden almen viden. Jeg havde bare ikke troet at det skulle ske for mig. Ikke i dette job.

Man kan jo ikke blive syg af noget man elsker, vel?

Men jo, det kan man så. Det kunne jeg.

Jeg tænkte på arbejde, når jeg var på arbejde.

Jeg tænkte på arbejde, når jeg købte ind.

Jeg tænkte på arbejde, når jeg var sammen med min familie.

Jeg tænkte på arbejde, når jeg lavede mad.

Jeg tænkte på arbejde, når jeg strikkede eller læste.

Jeg tænkte på arbejde, når jeg skulle sove.

Hvis jeg faldt i søvn, drømte jeg om arbejde.

Når jeg vågnede om natten, tænkte jeg på arbejde.

Og ja, sådan kan det gå galt.

Jeg har været sygemeldt i to uger, og jeg tænker stadig på arbejde. Men jeg går ture. Og jeg strikker. Og jeg tager lure midt på dagen, for nattesøvn er der stadig ikke meget af. Der er til gengæld meget hjertebanken, tankemylder, svimmelhed, mørke rande under øjnene og mange bange anelser.

Men i dag var turen pæn. Jeg var alene, solen skinnede og luften var frostklar.

Det kunne være værre.

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply