Follow:
Bøger

Et barn af bøger

Da jeg var barn fik jeg altid bøger i gave. Det føltes i hvert fald sådan. Det er den historie, jeg altid har fortalt, når jeg er blevet spurgt om hvor min interesse for bøger kommer fra. 

I virkeligheden er jeg ikke sikker på at det faktisk var sådan det forholdt sig. I dag mindes jeg nemlig primært at jeg havde bøger, der var gået i arv fra mine søster og fra min mors egen barndom. Der var en meget slidt udgave af Pelle Haleløs, talrige Astrid Lindgren-bøger og en hel række med Ole Lund Kirkegaard-bøger, der alle så ret triste ud. Min yndlingsbog var verdens smukkeste billedbog fra Gyo Fujikawa, som jeg stadig ejer.  

Selvfølgelig fik jeg også bøger i gave. De stærkeste minder fra min barndom handler nemlig om de bøger, jeg fik foræret. Jeg kan huske at jeg fik lille sorte Sambo da jeg fyldte tre. Det var årets bedste gave, for jeg kunne den allerede udenad. Jeg kan huske at jeg fik Peter Pedal i julegave af min dagplejer. Jeg kan huske at jeg fik bogen om elefantkongen Babar af min far. Jeg fik bogen og et kassettebånd med Krummerne af min søster da jeg var syv år. Det var også hende, der gav mig mine to eneste bøger om Troldepus. Jeg kan huske hvornår jeg fik bøgerne. Jeg kan huske, hvor jeg sad, da jeg fik dem. Jeg kan huske hvordan gavepapiret så ud. Jeg kan endda huske, hvordan bøgerne lugtede. 

Jeg var et barn af bøger, for jeg var et ensomt barn. 

Jo, det ser sørgeligt ud, når det står skrevet sådan. Det er heldigvis først de seneste år, dette er gået op for mig. Jeg havde aldrig mange venner, og jeg deltog ikke i fritidsaktiviteter. Når jeg kom hjem fra børnehave og skole var jeg for det meste enten på Fregatten eller hjemme hos min mormor. Jeg havde enkelte gode venner både i børnehaven og i skolen, men jeg følte mig i bund og grund altid forkert og anderledes, og jeg fortalte aldrig nogen om, hvordan jeg havde det. Der var i øvrigt heller ingen der spurgte. Jeg er ikke enebarn, for jeg har søskende, men de boede ikke hos os, så jeg var altid alene. På den måde blev bøgerne et tilflugtssted for mig. 

I dag ved jeg at bøgerne hjalp mig, og gav mig læ i det stormvejr der var min barndom. 

De fleste af mine bøger fra dengang står stadig i bogreolen, og bliver flittigt benyttet af vores datter. Hun er fem år gammel og har samme alder som jeg havde, da jeg fik Babar af min far. Jeg læste højt for hende da hun lå i min mave og hun har fået læst godnathistorie siden hun blev født. Hun falder ikke i søvn med en iPad i hånden, men med en bunke bøger i sengen. Bøger fungerer ikke som et tilflugtssted for hende, men som et naturligt element i hendes liv. Hun er også et enebarn, men hun kommer forhåbentligt ikke til at tænke på sig selv som værende et ensomt barn. Det er jeg stolt af.

Jeg tror på undersøgelserne, der siger at børn, der har fået læst bøger højt som små, både selv læser mere som voksne og klarer sig bedre i deres voksenliv. Jeg tror også på at litteraturen gør mennesker mere empatiske og rummelige i mødet med andre. Jeg er også så gammeldags at jeg er overbevist om at god børnelitteratur er grundlaget for al videre dannelse. Dannelse er nemlig ikke et fy-ord i min verden, men nærmere en mangelvare i en verden, der ofte har alt for travlt med Instagram, Snapchat og Youtube. 

Derfor ligger det mig også meget på sinde, at D. bliver introduceret til mange forskellige slags bøger i sin barndom. Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard er gode, men nutidens børnelitteratur kan så meget andet og mere. Det er heller ikke en særlig begivenhed, når der dukker nye bøger op i D.´s bogsamling. Hun kommer ikke til at kunne huske hvornår hun har fået hver enkelt bog, men det er også ok. Det fleste bøger er alligevel hentet hjem fra biblioteket, hvor udbuddet er enormt, og hvor børn har en fest. Netop bibliotekets rolle som børnekulturformidlende institution kunne jeg skrive meget om, men der er ingen der kan forklare det lige så godt som geniale Kathrine gør ovre hos #1000bøger.

I anledning af dagens #septemberbøger vil jeg afslutte med denne (måske lidt banale) tanke: Hvis børnelitteraturen kan rykke vores perspektiv og hjælpe os med at forstå verden, mens vi er bittesmå – hvilken forskel kan den så ikke gøre, når vi render stressede og forvildede rundt og forsøger at finde mening i vores voksne liv?

 

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply