Follow:
Norge

Hos Carlos

Det er sidste dag i Norge og jeg er slet ikke afklaret med det. Om 24 timer sejler færgen og så er det endegyldigt slut.

Det har været sindssygt hårdt at være heroppe, at falde til og møde mennesker. Det har været svært bare at forstå hvad folk sagde til mig. Men nu –  nu fungerede det hele lige.

Alle spørger om ikke jeg glæder mig til at komme hjem. Hjem til billige agurker, hjem til et normalt sprog og hjem til alt det, vi kender.

Og nej, det gør jeg ikke.

Slet ikke.

Jo, bevares – jeg elsker vores familie og venner og jeg savner dem dagligt. Men jeg kommer til at savne den blå himmel mere. Udsigten fra vores køkkenvindue. De søde  pædagoger i D.’s barnehage. Duften af træværk i regnvejr. Og jeg kommer til at savne at have et job.

Følelsen af ikke at være en fiasko og være nødt til at søge kontanthjælp. Ikke at vide hvornår lille D. kan få en vuggestueplads, fordi der ikke er plads til hende i systemet. Ikke at vide hvad morgendagen bringer og følelsen af at bo i et land, med en umenneskelig hård politik, der slet ikke repræsenteret hvem jeg er og hvad jeg står for.

Lige nu føles Danmark som et lille land, der slet ikke er det samme som det, jeg voksede op i.

I morgen rammer alle de følelser mig, når vi krydser den danske grænse. Ind til da vil jeg bare sidde her, i total fornægtelse, og drikke min sidste Chai Latte… Hos Carlos.

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply