Follow:
familie

I stiv modvind

Ja, sådan føles det engang imellem her i vores liv; Som om vi konsekvent er i modvind. Der er sjældent noget der går nemt for os. Hver gang vi tror, vi er kommet videre, kommer der en ny forhindring, som vi er nødt til at forholde os til. Som regel er det økonomien, der spænder ben for os – og det er det også i øjeblikket.

Vi har nemlig kigget på hus. Det har vi gjort længe, og vi var endda blevet godkendt til lån af banken. For sådan nogle useriøse mennesker som os er det en stor ting. Vi har kigget på et hav af huse, vi har budt på tre forskellige og vi var endelig blevet enige om prisen på et af dem. Jeg var allerede begyndt at indrette det med smukke Pinterest-boards og vi snakkede om hvor nemt og dejligt det hele ville blive. Lige indtil i dag, da det sådan rigtig gik op for os at banken nok ikke er med på legen alligevel. M. har nemlig ikke fast arbejde, og vikartimer og dagpenge er ikke stabilt nok til at understøtte et huskøb – heller ikke selvom jeg har fast arbejde. Hvad værre er at der skulle komme nye direktiver, der sætter grænser for hvor meget studiegæld man må have, når man skal godkendes til boliglån. For os betyder det højst sandsynligt at vi kan vinke mere eller mindre permanent farvel til husdrømmen eller at vi i hvertfald må udskyde det i mange år.

Vi er ikke glade for vores lejlighed. Den er lille, mørk og klaustrofobisk. Der er pushere og misbrugere uden for vores bygning og vi kan selvsagt ikke bare lade D. lege alene udenfor. Hun har heller ikke lyst til at være i vores baggård, og det kan jeg sagtens forstå. Den er om noget endnu mere trist og grå end lejligheden. D.s værelse er også så lille og smalt at hun ikke kan lege derinde. Der er plads til hendes seng, men heller ikke mere end det. Det betyder at resten af lejligheden flyder med legetøj, og at jeg er mere eller mindre kronisk irriteret over mængden af rod. Lejligheden er heldigvis billig, men vi føler os ikke hjemme. Vi vil videre, men har ikke et sted at tage hen. Huset skulle være det endelige hjem; Et sted med hygge, gode lysindfald og en stor have. Så vi endelig kunne føle os hjemme. Så vi endelig kunne blive som alle andre. Så vi endelig kunne være os.

Jeg er voldsomt indebrændt over det, selvom jeg ved det er det mest fornuftige for os lige nu. Det føles uretfærdigt at vi aldrig når målstregen – at ting åbenbart er nemmere for alle andre familier. Her taler jeg ikke kun huskøb, men livet generelt. Det er så slemt at jeg efterhånden føler at vi er forbandede. Måske er det faktisk rigtigt at fiasko følger fiasko – og at succes følger succes. Når man først har fået en dårlig hånd i livets pokerspil, så vinder man ikke i de efterfølgende spil.

Det er en  frustrerende situation at stå i, og jeg har mest lyst til at give det hele fingeren og gøre noget helt andet. Måske skal vi bare acceptere at “normal” ikke er noget for os. At vi ikke er det gennemsnitlige par med 2,5 barn, villa i forstaden og faste indkomster. Der er vel også en styrke i at sige “fuck” til det hele og tage ud på eventyr i stedet. At være stolt af “kun” at have et barn*, at bruge pengene på at rejse og holde i hånd i stedet og skide den traditionelle far-mor og barn et stykke. Vi vinder alligevel aldrig i det spil – og så er der vel ikke nogen grund til at prøve.

Det værste er egentligt følelsen af blikkene fra andre mennesker. Det er højst sandsynligt noget jeg bilder mig ind, men jeg har følelsen af at andre ikke forstår os, eller værre endnu; at de dømmer os. At de ikke kan sætte sig ind i at vi er i 30’erne, men at vi endnu ikke har styr på karriererne. At vi ikke har fulgt linjen og gjort D. til storesøster da hun var 22 måneder gammel. At vi stadig slæber rundt på store studielån. At vi ikke er som dem.

Ja, kort sagt: Jeg føler at vi er den grimme ælling, der aldrig bliver pæn.

Kh

Nedturs-Lea

*) Jeg stikker en lammer til den næste, der spørger om familieforøgelse. Det er et voldsomt uhøfligt spørgsmål og bare fordi du knaldede din mand en enkelt gang efter en glemt p-pille, så er det ikke sikkert at det er lige så nemt for alle andre.

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply