Follow:
Uncategorized

Lidt om nytårsforsætter

Klokken er 16.21 den 1. Januar, og jeg er fuldstændig mørbanket. Vi havde en virkelig hyggelig nytårsaften, men det var et helvede at få en overspændt fem-årig til at falde i søvn et fremmed sted, og det er også mulig at jeg var en smule generøs med vodkaen i den sidste drink jeg lavede. Klokken blev med andre ord 3 inden jeg faldt i søvn, og så blev vi brutalt vækket klokken 7.30 af en ulykkelig pige, der følte sig snydt for fyrværkeri.

Med andre ord har jeg brugt dagen på at inhalere popcorn, se Disney-film og drikke kaffe. I morgen vender jeg tilbage til arbejdet, og jeg er slet ikke klar.

Jeg er generelt ikke klar til ret mange ting, for jeg er stadig jævnt forbløffet over at 2019 bare er forsvundet ud i den blå luft. Jeg har det som om det var i går, vi tog på sommerferie.

Når det kommer til nytårsforsætter, så kommer jeg også til kort. Jeg er den type menneske, der ikke tror på dem. Det har nok også noget at gøre med at jeg har en uheldig evne til at forlade projekter få minutter efter jeg har påbegyndt dem. Jeg har en opmærksomhedsevne som en parakit, og derfor ender jeg ofte med at bjerg af påbegyndte ting, der hverken er helt eller halvt færdiggjorte.

Derfor indleder jeg også året med en række hensigtserklæringer, der måske kan rykkes lidt på i løbet af året:

  • Læs mere
  • Strik mere
  • Bevæg dig mere (for dette er ikke blevet bedre – tværtimod!)
  • Skriv mere (især herinde)
  • Plant flere blomster
  • Arbejd på tålmodigheden og venligheden – ikke mindst overfor dig selv

Og jo, det er en frygtelig ligegyldig liste, der knap er relevant for mig selv. Men kan vi ikke lige snakke alvor her?

Vi halser alle rundt og forsøger at være perfekte og nå det hele, mens vi jagter det ene dopamin-fix efter det andet på sociale medier. Vi skal allesammen være pænere, tyndere og mere interessante, for ellers har vi ingen værdi. Jeg er begyndt at få en mistanke om at vi allesammen er mere eller mindre kronisk deprimerede, mens vi vader rundt i en trædemølle af ligegyldigheder. Det vil jeg gerne væk fra. Jeg er uendeligt træt af at føle mig forjaget og forkert, og jeg tænker at der kun er en kur for det: venlighed og tålmodighed. Overfor os selv, og overfor andre. Jeg sætter ikke konkrete mål, for med et mål som “tab dig 20 kilo”, ligger det også implicit at jeg ikke er god nok eller pæn nok sådan som jeg er i dag.

Risikoen for at fejle er også meget større med konkrete mål, og det går imod hele min ide om venlighed. I år vil jeg ikke være en fiasko. I år vil jeg være venlig og forsøge at favne mine fejl. Jeg er ikke perfekt, og det bliver jeg heller ikke. Så er der ingen grund til at forsøge at være det.

Share on
Previous Post

No Comments

Leave a Reply