Follow:
Uncategorized

New Year – New me

… Eller noget i den retning.

Det starter altid på samme måde. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vågner altid den 1. januar med to grundfølelser: Træthed (læs: en smule tømmermænd) og en gryende optimisme.

Optimisme er ikke en følelse, jeg normalt beskæftiger mig med i mit register, så det er altid en underlig følelse at ligge fladt på sofaen med en kildrende fornemmelse af håb.

Jeg har forlængst opgivet tanken om nytårsforsætter, men min krop er altid så tæsketræt efter et langt efterår og en endnu længere december, at den hungrer efter nye tider. Nye hobbyer. En ny, aktiv livsstil. En ny karriere. Et liv som et produktivt menneske.

I dag, den 1. januar 2021 er ikke spor anderledes. Jeg har brugt dagen i nattøj og har skiftevist set film, læst bøger og strikket. Og så har jeg lagt planer. Jeg orker ikke engang uddybe hvor dumt et år 2020 var. Alle snakker om det, og mit år var ikke anderledes end hvad mange andres. Det virker derfor også både naivt og en anelse håbløst at planlægge og drømme om et lyst 2021. Alligevel kan jeg ikke lade være.

I mit hoved har jeg derfor en alenlang liste med hensigtserklæringer, der bl.a. inkluderer følgende punkter:

Skriv mere. Her, men også i det worddokument, der alt for længe har ligget brak i min dokument-mappe

Skab mere. Lær at brodere. Lær at sy patchwork. Lær at strikke patentstrik. Og strømper.

Mal. Altså væggene i huset. Men også på papir.

Få en karriere. Efterhånden skriver jeg det mere af pligt end af så meget andet.

Research. Mængden af familiedokumenter er mangedoblet siden min mors død. Jeg vil virkelig gerne blive klogere på hende, vores familie og mig selv.

Læs. Det er en no-brainer. Men i stedet for at styrte rundt og læse den sidste nye anmelderroste litteratur, håber jeg at dykke ned i alle de gamle bøger, der allerede står i mine reoler.

Del mere. Her, men også på Instagram. Jeg vil enormt gerne blive mere modig til at dele mine historier med verden. Der må da være nogen derude, der vil finde noget af mit nonsens interessant.

Træk vejret. Det er jeg enormt dårlig til at huske at gøre.

Bliv et venligere menneske. Nej, jeg er ikke et ret venligt menneske – hverken overfor andre eller mig selv. Det er et work in progress.

Share on
Previous Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply