Follow:
Norge

Norges-blues

For et år siden landede vi i Danmark igen. Forinden havde vi pakket bilen med kat og løsøre, kysset hinanden og vinket farvel til det lille grå og hvide træhus i Norge. Tiden er fløjet og jeg har svært ved at forstå at det allerede er et år siden. Folk spørger ofte om ikke det er dejligt at være “hjemme” igen – og jeg har altid svært ved at komme med et overbevisende “ja!”.

For jo, det et er skønt at være hjemme. Det er fantastisk at have vores netværk tæt på. Alt er nemmere her. Vi kender det hele, vi skal ikke spekulere på om andre forstår, hvad vi siger og vi ved, hvordan systemet fungerer. Vi kan hurtigt tage på besøg hos venner, bede bedsteforældre om hjælp til pasning og vi er aldrig i tvivl om indkøb, når vi står i supermarkedet. Eller jo, det er vi, men det er mere på grund af manglende inspiration end på grund af forvirring om madens indhold.

Alligevel er jeg lidt ked af det. Måske endda en anelse bitter. Når det kommer til stykket føler jeg at gulvtæppet blev revet væk under os i Norge. Inden M. underskrev kontrakten med klubben, og da vi snakkede om hvordan flytningen til Norge skulle foregå, sagde jeg halvt i spøg, at jeg ikke ville rykke teltpælene op for kun at tilbringe et halvt år i Norge. Det skulle være et eventyr – vores eventyr. Og det skulle vare meget længere end det.

Vi gjorde det – vi flyttede, det var en kamp, vi græd og vi lo. Det var pissehårdt. Jeg var frustreret og jeg længtes hjem. Men pludselig faldt tingene i hak. D. passede ind i barnehagen. Jeg fik et (nogenlunde fast) job, og M. fik lov til at arbejde med sin håndbold. Jeg var lykkelig og troede fuldt og fast på at dette ville være vores fremtid. At vi havde fundet vores plads i livet på lillebitte Risøy. Øen der, på trods af øgenavnet “Den polske ø” og det kæmpemæssige værft, var idyllisk, smuk og som skrevet ud af en Astrid Lindgren-fortælling. Øen, hvor vi kastede sten i vandet og ledte efter krabber hver eftermiddag.

Det blev ikke til seks måneder. Det blev til seks måneder og syv dage.

Og jeg savner det – hver eneste dag.

 

 

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply