Follow:
Uncategorized

Om at grine eller græde

Det norske sprog er forvirrende. Jeg gør mig ikke store forhåbninger om at jeg nogensinde lærer det. Hvilket er ret nedslående med tanke på at jeg søger job indenfor kommunikation og salg. Der er det nok ret vigtigt at kunne tale sproget.

Jeg kan sagtens læse norsk og jeg er også ret god til at skrive det. Jeg har allerede brugt flere timer på at gennemlæse og -teste norske grammatikregler. Så nørdet er jeg nemlig.

Men altså… Så er der det daglige norske sprog og mødet med nordmænd. De kan tilsyneladende godt forstå mig. Altså når jeg ikke meget insisterende spørger efter en “drikkedunk” (“Eh, mener du et strikket dyr? For det har vi ikke”) eller jeg fortæller en meget venlig politimand at jeg skal hente min tabte pung (*Fnis* “Har du mistet pungen din? PUNGEN? *høhø* Mener du kanskje pengetasken din?”). Ellers smiler de normalt pænt til mig og griner nok kun, når jeg er gået min vej igen.

Til gengæld er jeg overordentlig langsom i opfattelsen når jeg bliver tiltalt på norsk. Idag blev jeg nødt til at spørge en ekspedient om vi kunne slå over i engelsk. I en tebutik insisterede jeg på at slå “kvæde-te” op på Google Translate fordi jeg ikke ville dumme mig yderligere. Det viser sig at kvæde hedder det samme på norsk. Ekspedienten var et tålmodigt menneske.

Det værste er dog at jeg ikke altid forstår hvad de siger i barnehagen. Det er vel at mærke på trods af at intet af personalet kommer fra Norge. Da D. skulle være der alene for første gang, sagde pædagogen at de nok skulle “ringe, hvis hun griner for mye”. Jeg gik, selvsagt, lettere forvirret derfra med en overbevisning om, at de bedst kan lide deprimerede børn. Jeg håber virkelig, det hurtigt bliver bedre. Ellers bliver det op ad bakke – ikke mindst i forhold til at finde et job. Altså med mindre, jeg kan finde et kommunikationsjob hvor jeg ikke skal snakke med nogen. Jeg aner et nyt drømmejob!

 

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply