Follow:
Norge

Om at være langt væk

Til tider slår det mig, hvor langt væk vi pludselig er fra alting. Der er kun 1,4 km til den nærmeste Rema1000 og 600 meter til verdens mest sølle kiosk, men der er til gengæld 630 km hjem til min søsters behagelige køkken, 609 km hjem til E.’s sarkastiske livssyn i Aalborg og imponerende 1469 km til yndlings-H. i Holland. Det er afstande, der kan føles.

Når man, som jeg, ikke er en specielt ekstrovert person, er det direkte skræmmende at være (næsten) alene i Norge. Hvordan skal jeg nogensinde finde nogen venner? Især når nordmænd spiser tørret fårekød og har en underlig humor*?

FaceTime er en fantastisk opfindelse, men den gnidrede videokvalitet giver altså ikke samme effekt som et rigtigt kram. Og sms’er giver ikke samme personlige touch på dagligdagens anekdoter som en samtale over en kop te. Ting som “D. blev så møghamrende hysterisk over at hun skulle dele sit legetøj med et andet barn i børnehaven, at jeg var nødt til at slæbe hende hjem fra legepladsen” bliver til et “Nå, men her går alt fint”.

Hvad jeg vil sige er egenligt bare, at det er nemt at føle sig ret lille, ensom og glemt heroppe i store Norge – også selvom det er os, der har forladt alting derhjemme.

Heldigvis har det vist sig, vi er beriget med helt fantastiske mennesker i vores liv. Som når H. tager fra Holland til Norge for at hjælpe med at pakke ud (og spise nachos), når E. sender en “fuck, hvor er Norge nederen”-pakke, eller svigerforældrene er tæt på at skulle betale for overvægt, fordi de har proppet kufferterne med et gigantisk dukkehus og rugbrødsblandinger. Der er også Søsteren der  sender te-rationer fordi vi kun kan få Lipton** heroppe og hun ved at jeg har abstinenser. Eller den gamle nabo, der brugte en kvart formue på at sende fødselsdagsgave til D… Og Bedstemosteren der, meget optimistisk, sendte Kinderæg til fødselsdagsbarnet fordi ret skulle være ret. Endelig er der Svigerinden fra Bornholm, der har åbenbart har besluttet sig for at være fast leverandør af skumvaskeklude og spray-balsam, for begge dele er svære at undvære når man har en to-årig i husstanden.

I er fantastiske mennesker og I gør afstanden betydeligt mindre. Jeg kan godt lide jer. Det samme kan PostDanmark og SAS, for det er vist jer, der holder deres forretninger kørende.

Så kærlighed, kram og køs til jer.

Det var bare det, jeg lige ville sige…

*baseret på udvalget af utroligt ringe talkshows i fjernsynet.

**Lipton (og deslige) er ikke te. Hvis du køber det, hader du dine smagsløg.

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply