Follow:
Sundhed

Om at være rund, del 4

I dag var jeg til læge, og det var noget af en oplevelse. 

Jeg er aldrig blevet behandlet som en tyk person af systemet før (altså udover glukoseprøver og foredrag, da jeg var gravid), men det blev jeg i dag. Jeg har ellers været rund i et stykke tid.

Jeg havde bedt om en tid hos lægen, fordi jeg igennem længere tid har følt mig utilpas med en masse forskellige symptomer og følgevirkninger. Jeg fælder blandt andet absurd meget og ja, så har min vægt de sidste par år været stigende. Da jeg kom til det, nåede jeg ikke længere i min liste med dårligdomme, som ellers er markant længere end det. 

Jeg ender altid med at græde, for det er åbenbart mit modus operandi, når jeg sidder overfor en læge. Jeg fortalte kort og hikstende om hvordan jeg har det, og at jeg har rigtig svært med mange ting. Hvad lægen hæftede sig ved, var min vægt og mit ”ønske om at tabe mig”. Det havde jeg ikke sagt noget om. 

Jeg havde nævnt min vægtøgning som et muligt symptom, og sagt at jeg holder mig aktiv og at jeg spiser rimeligt sundt og varieret, men at mit overskud alligevel er væk. 

Han konkluderede at der ikke er nogen sygdomme, der giver vægtøgning, og at det derfor må være et spørgsmål om min kost, og om at jeg skal i gang med at tælle kalorier. 

Jeg sagde, jeg ikke føler behov for en slankekur, og at jeg ikke har noget i mod at være rund.

Han sagde at han ikke er uddannet diætist, men at man kan blive overrasket over hvor mange skjulte kalorier man indtager i løbet af en dag, og at han selvfølgelig kan henvise mig til en, der kan hjælpe mig med at nå ”den vægt, jeg drømmer om”.

Jeg begyndte her at forsvare mig selv ved at nævne, hvad jeg spiser i løbet af en dag, hvor mange skridt jeg går og antallet af kilometer jeg cykler, men han virkede ligeglad, for han havde tydeligvis allerede besluttet sig. 

Han spurgte også ind til om jeg tager mine vitaminer, hvilket jeg forsøger at huske, men, som alle andre mennesker, for det meste glemmer. Det fik ham til at foreslå at jeg skal have taget blodprøver, for ”så er det nok både kosten og vitaminerne, der driller”. 

Han sluttede af med ordene ”Det er rigtig godt du kom, for nu kan vi komme i gang, så du kan få en vægt, du føler dig tilpas med”. Jeg gik derfra efter 10 minutters samtale med tårerne løbende ned ad kinderne. 

Det korte af det lange er, at det er enormt sårbart at sidde overfor en læge. Vi bliver opdraget til at se læger som autoriteter – som levende guder med kanyler. Det er svært at sige dem imod, og det kan være lige så svært at åbne op over for dem og tale om sårbare emner og helbred.

Det er også vigtigt at få en dialog om at tykke mennesker også er mennesker – og at de kan fejle andet end deres vægt.

Min læge kunne have taget fat alle mulige andre steder – han kunne spørge, om jeg får psykologhjælp til at tøjle min angst. Han kunne have spurgt ind til alle de andre ting, jeg nævnte. Gid han havde! Han kunne også have spurgt ind til min cyklus, mit sociale liv eller mit arbejdsliv. Det eneste han bed mærke i var min vægt.

Han kunne have gjort og sagt alle mulige ting, i stedet for kun at se mig som et overvægtigt menneske.

Han kunne også have indgået i en dialog med mig, i stedet for at kigge på sit ur tre gange.   

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre herfra. Skal jeg give ham ret og bare affinde mig med at alle mine problemer åbenbart skyldes, at jeg godt kan lide cola med sukker? Sande at jeg føler mig stødt, fordi han har ramt plet? Indse at jeg blot er endnu et krænkelsesparat menneske, der bør mande sig op? Skal jeg gå på streng, vegansk diæt?

Eller skal jeg gøre oprør og bede ham om at se på andet end min vægt? Påpege at mine symptomer også kan være tegn på andet end fedme? Og at Google (Fy!) fortæller at der er en del sygdomme, hvor vægtøgning er et symptom? Spørge om han også ville have lagt så stor energi i at snakke om min vægt, hvis jeg havde vejet 50 kilo?  

Jeg ved det ikke, men jeg er nu blevet klogere på hvorfor statistikkerne fortæller at overvægtige oftere oplever markant dårligere behandling i sundhedssystemet.

Av, hvor ville jeg ønske, jeg ikke var den erfaring rigere.  

      

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

2 Comments

  • Reply Louise

    Jeg er ked af, at du har haft den oplevelse. Jeg har også selv været der.
    Har du overvejet at gå på udkig efter en ny læge? <3

    august 20, 2020 at 11:12 am
  • Reply Fabulea.dk - Om at være rund pt. 5 - Fabulea.dk

    […] du huske, da jeg sidst skrev om at være tyk? Jeg var ved lægen, og det gik ikke ret godt, for jeg blev ikke taget seriøst. I stedet gik jeg […]

    oktober 26, 2020 at 9:54 am
  • Leave a Reply