Follow:
Uncategorized

Om Dagpengeland og (u)farlige jobkonsulenter

Jeg har åbenbart lige været til mit sidste møde i Jobcentret og nu sidder jeg lettere vantro og stirrer ud i luften. Sagen er nemlig den, at jeg nu har fået dagpenge i 99 uger og jeg derfor har dagpengeudløb om to minutter. Se, det er skræmmende!

99 ugers dagpenge betyder også, jeg har været til et utal at møder med alle mulige aktører, der skulle hjælpe mig i job. Jeg har været på kurser, jeg har været i praktik, jeg har været i løntilskud (selvom det til helt galt og derfor slet ikke burde tælle). Jeg har været til møder med A-kassen og jeg har været til møder med Jobcentret. Jeg har været bange, jeg har tudet, jeg har været deprimeret… Og jeg har leet over det fuldstændigt absurde i situationen. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sidde i denne situation. Jeg troede virkelig, det ville blive nemt at finde et job, for det har jeg aldrig haft problemer med før.

Værst har altid været møderne med Jobcentret. Jeg har det dårligt med autoriteter og min gamle jobkonsulent var en ældre herre, der ikke lagde skjul på, hvad han syntes om mig og andre i min situation. Han havde dårlig ånde, stor mave og nød at lave powerpoint-shows, der med Comic Sans pædagogisk forklarede, hvor nemt man kunne få et job, hvis man bare gad gøre en indsats. Hans succes-historier gik altid på tømreren, der fik job ved at lave et CV og personligt aflevere det til et tømrerfirma, og historien om den udenlandske kvinde, der fik arbejde ved at skifte sit navn i ansøgningen. Hvis hun kunne få job som kantinemedarbejder ved at bruge sit kælenavn i stedet for sit fornavn, så kunne jeg gøre det samme ved at skrotte mine umulige mellemnavne.

For et par måneder siden kom jeg dog ind til en ny konsulent, og så åbnede en ny verden sig for mig, for hun var venlig og ja… Ufarlig! Hun interesserede sig ikke specielt for antallet af søgte jobs og gjorde det klart, det ikke var min skyld, jeg er endt i den her situation. Hun spurgte ind til hvordan jeg havde det og interesserede sig rent faktisk for mit svar… Hun var fuld af komplimenter til de ting, jeg præsenterede hende for og hun kunne rent faktisk huske mig fra møde til møde… Og hun jublede næsten da jeg idag fortalte om Norge og gav udtryk for at det var det næstbedste, der kunne være sket. Som hun sagde, så giver det heller ikke mening at sende mig ud i flere møder, kurser eller anden form for aktivering, for nu skal jeg fokusere på at pakke og finde et job deroppe…

Og ved I hvad? Den jobkunsulent er det bedste, der er sket for min jobsøgning i de 99 uger, jeg hidtil har været fanget i Dagpengeland. Så tak – tak fordi du ikke talte ned til mig, var forstående og tak fordi du var ganske ufarlig!

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply