Follow:
Uncategorized

Om Google Maps og højder

Det kan godt være at min sarkastiske side til tider tager for meget over og at det derfor virker som om, jeg ikke er den største fan af Norge. Det er jeg!

Faktisk er jeg lettere forelsket. Jeg har aldrig set så blå en himmel før og jeg er voldsomt fascineret af naturen heroppe. Alt er så klippet og grønt… Og hvidt… Og pænt! Jeg har aldrig nogensinde taget så mange billeder af natur eller smukke huse før og mit Instagram-feed er ved at drukne i alt det, jeg ser på min vej rundt i landskabet. Nordmændene er også flinke og det er kun min fejl at jeg ikke altid forstår dem eller deres humor.

Jeg har dog fundet en ting, jeg ikke er glad for: Det store stygge fjeld.

Vi var på tur forleden. Jeg havde et møde og det var en køretur på to timer hver vej. Rare M. kørte og vi havde indlogeret lille D. på bagsædet, for vi kunne ikke nå tilbage inden barnehagen lukkede. Turen var så smuk at ord ikke kan beskrive det.

Uheldigvis havde Google Maps besluttet sig for at fucke med mig og sendte os ud på sightseeing-ruten, der ledte os op og ned ad smalle, svungne bjergsider. På et tidspunkt så jeg ud over bjergsiden og kiggede direkte ned i døden. Sådan føltes det i hvertfald. På et andet tidspunkt kom en lastbil kørende direkte mod os og vi var centimeter fra at ramme bjergsiden fordi vejen var så smal. Alt i alt en hyggelig familietur!

Jeg genfandt dog køresygen fra min barndom og brugte en stor del af turen på at trække vejret helt stille og roligt mens jeg bad til Vorherre om ikke at sende mig til tælling i vejsiden. Anderledes gik det for lille D. der begyndte at klynke på bagsædet. Da jeg vendte mig om mod hende og spurgte om hun var dårlig, kiggede hun panisk på mig og sendte en brækspule ud gennem sutten. Vi endte derfor i vejkanten med et brækindsmurt barn og intet skiftetøj. Resten af turen blev hun fodret med mariekiks.

Da jeg endelig kom frem til mødet, forklarede jeg kort mødedeltagerne at det havde været en lidt hektisk tur, hvorefter de sendte hinanden indforståede blikke og sagde “jo, det er alle svingene på fjeldet. Det kan gjøre deg kjøresjuk om du ikke er vant til det! (*fnis*)”

… Og deraf lærte jeg at man altid skal have skiftetøj i bilen, lade være med at stole på Google og at man i øvrigt skal holde sig væk fra bjerge, hvis man bare er en helt almindelig fladlandsdansker.

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply