Follow:
Uncategorized

Overskudsminus

Hej… Jeg er hende med evig dårlig samvittighed. Hende, der ikke skriver tilbage på sms’er, hende der ikke altid tager telefonen og hende, der alt for ofte aflyser aftaler. Hvorfor?

Fordi jeg ganske enkelt ikke har overskuddet til at forholde mig til verden udenfor.

Jeg vidste godt at det her alenemor-show ville blive hårdt, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, jeg kunne blive så træt. Vi snakker zombie-træt. Det øjeblik D. er blevet puttet om aftenen, ligger jeg i fosterstilling på sofaen mens fjernsynet larmer i baggrunden. En led kombination af efterår (Hej, hej lys og glæde!), astmatisk bronkitis (barnet, ikke mig) og mareridt (igen afkom, ikke mig. Altså på trods af genkomne drømme om min 1. G. eksamen i latin), gør at søvn ikke er så populært herhjemme… Og så er der katten, der miaver desperat hver morgen klokken 5. Den er tæt på at få en kugle for panden (på bedste Maren-vis).

Jeg nærer en illusion om at det hele bliver bedre i Norge. Jeg forestiller mig faktisk bare at M. overtager forælderansvaret i et halvt år, mens jeg tager på ferie et sted, hvor jeg kan sove dagen lang. Ret skal være ret – hvis han får et halvt års sabbat, så gør jeg vel også?

Indtil da, så undskyld til alle familiemedlemmer og venner, der må finde sig i mit fravær. Jeg kan virkelig godt lide jer (faktisk kunne jeg ikke klare mig uden jer!) men jeg orker jer bare ikke…

 

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply