Follow:
Uncategorized

Såeh, Norge… Hva´?

Folk omkring os virker nærmest uægte begejstrede på vores vegne. Det er de samme smil og de samme halvbekymrede blikke jeg møder overalt. Og jeg kan godt forstå det. For det er ikke nemt.

Det er ikke nemt at sidde alene tilbage med en 1,5 årig på armen, mens M. lige afprøver Norge, inden vi også springer ud i eventyret.

Det er ikke nemt at forsøge at fjernstyre sit fremtidige liv, mens man sidder i et andet land.

Det er ikke nemt at savne.

Det er ikke nemt at planlægge en flytning, at pakke ned (lige om lidt!) og give videre ting videre… (“Får jeg brug for den her citruspresser i Norge? Lejligheden er møbleret, men der er vel ikke en citruspresser? Jeg har aldrig brugt den før, men det kan jo ske at jeg skal presse en citron, appelsin eller en meget stor lime… Ikea ligger jo ikke rundt om hjørnet i Norge!)

…Og det er især ikke nemt at sige farvel og på gensyn. Især ikke hvis man er en stor tryghedsnarkoman som undertegnede, der helst bare vil blive, hvor alt er sikkert og rart.

Så når folk spørger interesserede ind til fremtiden, smiler jeg så overbevisende, jeg overhovedet kan og fyrer nogle flotte floskler af om hvor godt det hele bliver. Og så går folk videre, halvt overbeviste, halvt foruroligede. Jeg ville gøre det samme, hvis jeg var dem.

Share on
Next Post

No Comments

Leave a Reply