Follow:
Jobsøgning

Status på Dagpengeland

Det regner udenfor, klokken er 8, og jeg har allerede drukket to kopper kaffe. Jeg havde lyst til at løbe en tur (vent, hvad?!), men det er for koldt og for vådt til det.

Klokken 11 skal jeg til Jobcentermøde, og som altid er jeg både nervøs og lidt bange.

Jeg har verdens sødeste jobkonsulent, og selvom jeg ved, der intet farligt er i den halve times møde, har tanken om det alligevel holdt mig vågen i to nætter.

Jeg føler altid, jeg kommer med dårlige undskyldninger til vores møder. Undskyldninger for at vi endnu engang sidder der. Undskyldninger for at jeg ikke har fået ringet til nok mennesker. Undskyldninger for at jeg ikke sender ansøgninger hver dag. Undskyldninger for at jeg ikke kommer til samtaler. Undskyldninger for det hele.

Jeg undskyldte endda engang for at verdens sødeste jobkonsulent skulle bruge sin tid på at mødes med mig.

Jeg ved, jeg ikke er den eneste, der er fanget i Dagpengeland. Jeg ved, jeg langt fra er den eneste i min generation, der har problemer med at bide sig fast i jobmarkedet. Men jeg føler mig som den eneste, der ikke kan bruges til noget som helst.

Og det er et problem.

Jeg aner bare ikke, hvordan jeg skal løse det problem.

Nu vil jeg lave dagens tredje kop kaffe, trække vejret dybt og krydse fingre for at mine undskyldninger i dag er færre end normalt, og at verdens sødeste jobkonsulent har et forslag til en vej videre. Eller at hun i det mindste ikke æder mig.

Det ville være en virkelig uheldig afslutning på en fredag formiddag i Dagpengeland.

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply