Follow:
Danmark

Status pt.

Lige nu er vi vist alle ret rundtossede efter en lille uges gensyn med familie og venner. Det var som at træde ind i et stort, varmt knus og så blive sendt ud i kulden igen. Det var skønt, men vi har simpelthen også været evigt på farten og vi har set så mange mennesker i den sidste uge, at jeg ikke er sikker på, jeg kan huske alle. Det er ikke noget at brokke sig over – det var ren luksus og jeg glæder mig allerede til det sker igen.

Da vi skulle til Danmark, glemte jeg at pakke en million ting, men vi overlevede alligevel uden shampoo, min ene uldsok og alle D.´s strømpebukser (tak for H&M!). Jeg havde desuden lyst til at kramme samtlige medarbejdere i diverse supermarkeder for al deres billige mad og deres store udvalg af chokoladekiks.

Inden vi tog afsted i forgårs brugte vi 1400 kr på mad. Skodaen var med andre ord fyldt til randen med rugbrødsblandinger. Ikke mindst fordi Svigermor (indsæt selv dedikerede hjerter) havde tænkt på os og gav os stort set hele overskudslageret fra Oldes fødselsdag med og i øvrigt havde indkøbt voldsomme mængder frugtstænger, ostehaps og brød til os.

Bedst af alt var dog bare at være. At vide, vi kunne slappe af og at der ikke var nogen, der skulle imponeres. At folk kendte os… Og så var det bare skønt at se D. omgivet af ren kærlighed fra alle sider.

Det sætter (desværre) også hverdagen lidt i relief, for tingene kører ikke helt som vi gerne vil. Jeg har alt for få timer og har intet fast job og vi kender stadig ikke rigtig nogen mennesker heroppe. Om lidt står vi i økonomisk ragnarok fordi jeg mister mine EØS-dagpenge og så ved jeg ikke, hvad vi skal gøre. I de snart tre måneder jeg har været heroppe, har jeg måske snakket med fem nordmænd. Det er ikke sådan, jeg får venner eller job og det er slet ikke sådan, vi får gang i et socialt liv. Det er enormt frustrerende, for at sige det mildt.

Inden vi tog afsted, fik jeg det gode råd, at jeg skulle huske at udfolde mig. Det har bare vist sig en del sværere end jeg først troede. Jeg er overbevist om at vi nok skal klare det, men det er ikke en speciel sjov eller interessant periode, vi er inde i. Jeg er slet ikke klar til at opgive vores Norgeseventyr, for jeg er sikker på, vi ville komme til at fortryde det – også selvom det virker enormt tillokkende “bare” at rejse hjem igen til alt det trygge, vi kender.

 

 

 

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply