Follow:
Uncategorized

Talentløse indrømmelser

Der er mange ting, jeg gerne vil blive bedre til. Jeg vil gerne blive bedre til at fotografere. Jeg vil gerne være sejere til at dyrke yoga. Jeg ville også gerne være god til at synge. Jeg vil gerne også gerne være sådan en, der kan skrive rammende og sjove tekster. Eller i det mindste bare være en, der kan skrive sætninger, der giver mening.

Nu jeg tænker over det, er jeg et ganske talentløst menneske.

Nej, nej, hør lige på mig, inden du protesterer!

Jeg er helt og aldeles talentløs, og jeg tror ikke længere det er en dum ting.

Jeg har aldrig haft et åbenlyst talent; jeg klarede mig fint i skolen, men jeg forstod mig hverken på matematik, biologi eller det periodiske system. Jeg forstår ikke computeres opbygning, og praktiske gøremål interesserer mig ikke. Jeg påstod i mange år at jeg havde en dyb passion for de humanistiske fag, men det var mere noget jeg sagde, for at skjule alt det, jeg ikke kunne. I virkeligheden har humaniora i mange år været lig med “ingenting” i min verden.

Der var engang hvor jeg bildte mig selv og andre ind at min skæbne lå i bøgernes verden. Enten skulle jeg selv skrive værkerne, eller også skulle jeg formidle dem til andre.

I dag er jeg blevet klogere. Jeg forstår mig heller ikke på ord, og jeg er træt af at lade som om jeg gør.

Derfor er jeg talentløs.

I stedet for at skamme mig over det, øver jeg mig på at være stolt over det.

Vi render i disse år alle rundt og performer på den vilde måde. Vi stiller måske ikke allesammen op i X-Factor, men det føles sådan. Vi er så fandens kompetente og bange for at vise at livet gør ondt på os. At være følsom og sårbar er noget, vi er opdraget til at skamme os over. Jeg har brugt størstedelen af mit voksne liv på at messe ordene “fake it ’till you make it” for mig selv igen og igen, mens jeg har undskyldt for alt det, jeg ikke kunne.

Jeg har undret mig over, hvorfor alle andre kunne klare sig til UG, når jeg hele tiden kom til kort. Jeg følte hele tiden at jeg var for langsom, for dum, for grim, for klodset og ja, værdiløs. For hvis du ikke har et talent, så er du værdiløs.

Deprimerende? Ja!

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere gider undskylde. Jeg er træt af at skulle forklare alle de ting, jeg ikke kan finde ud af. Forklare, hvorfor jeg ikke kom til jobsamtale, når der var 250 andre, der også havde søgt jobbet. Træt af at forklare hvorfor jeg knækkede sammen af stress på mit job. Træt af at forklare hvorfor jeg dog ikke valgte en mere fornuftig uddannelse. Træt af at forklare hvorfor jeg ikke har lyst til at arbejde i butik. Træt af at undskylde for at være mig. For at være sårbar og følsom. Træt af at undskylde min talentløshed. Ja, faktisk bare træt af det meste.

Derfor vil jeg gerne hylde os, der ikke har fundet en passende hylde. Os, der ligger søvnløse klokken 00.58, fordi vi ikke ved hvad morgendagen bringer. Os, der undskylder for alt og ingenting. Os, der ikke er ingeniører eller læger. Os, der er talentløse, men som stadig forsøger at finde en vej i det rod, der bliver kaldt for et liv. Det kan ikke kun være mig, der føler at livet er en suppedas. Derfor:

Jeg er talentløs, du er talentløs – og det er ok.

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply