Follow:
Jobsøgning

Ti ting, du nok ikke skal nævne til jobsamtalen

Du er endelig blevet kaldt til en drømmesamtale og du er ved at gå ud af dit gode skind af glæde og iver. Det er nemlig både trist, ensomt og ualmindeligt hårdt at være arbejdsløs. Du bruger flere timer på at forberede dig og på at skrive noter, så du er sikker på at huske alle de geniale ting, du kan sige for at sikre dig jobbet.

Du har forberedt en solid elevator-tale og har taget dit skarpeste sæt tøj på. Dagen oprinder og du kommer præcis ti minutter for tidligt til samtalen. Du ved, ikke for tidligt, så du risikerer at rende ind i den person, der har været til samtale før dig, men heller ikke så sent, at du bliver presset og lugter af sved.

Døren til lokalet går op, og du bliver inviteret ind af ansættelsesudvalget.

Du giver hånd, tager imod tilbuddet om en kop kaffe, og så begynder alt det sjove.

Du åbner munden, og ud falder en ordstrøm uden lige.

Du glemmer alle gode intentioner, elevatortalen er pist forsvundet og i stedet kører du direkte imod jobsamtaledøden.

Dette er den ultimative liste over ting, du ikke skal sige:

  1. At du har brudt den sociale arv, fordi du har fået en uddannelse
  2. At du snart skal giftes
  3. At din svigermor bor på den anden side af vejen og at I ofte vinker til hinanden.
  4. At dit barn er rødblond, men at du håber, hun bliver sådan rigtig rødhåret med tiden.
  5. at din grandfætter flyver ind fra USA for at deltage i dit bryllup
  6. at du ikke kan strikke og gå rundt på samme tid (WTF?),
  7. At din største svaghed er, at du har en tendens til at gå for meget op i dit arbejde, og at du derfor har en forhistorie med stress.
  8. At du har haft en vækkelse (uden at det involverede en gud) mens du boede i Norge, og at du derfor nu ved, at du skal arbejde med mennesker.
  9. At din kæreste er tidligere håndboldtræner, men at du selv er yderst boldforskrækket.
  10. At du bager en virkelig god (kvaje)kage, og at du nok skulle have taget noget med til samtalen.

Lyder det urealistisk og fjollet? Kender du ingen, der kunne på at være så utjekket til en samtale?

Så var du tydeligvis ikke den jobsamtale, jeg var til i morges.

Sagde jeg fornuftige ting ind i mellem rablerierne?

Muligvis.

Kan ansættelsesudvalget huske de fornuftige ting?

Jeg tvivler.

Tror jeg, at jeg får det job, jeg har gået og tænkt på i en evighed?

Næppe.

Share on
Previous Post Next Post

Du vil måske også sætte pris på

No Comments

Leave a Reply