Follow:
kørekort

Verdens ældste 18-årige

kravlegård

Da jeg gik i gymnasiet. begyndte mine klassekammerater alle at tage kørekort. De mødtes om aftenen på køreskoler, de havde vilde oplevelser på glatbaner og en efter en fik de så kørekort. Jeg gjorde ikke, for jeg var overbevist om at det var spild af penge. Jeg havde også travlt med mange andre ting: At gå i byen, at aflure hvordan voksenlivet i det hele taget fungerede og at forsøge at overbevise min tysklærer om at jeg rent faktisk kunne tale tysk.

Når folk spurgte ind til mit manglende kørekort eller villighed til at tage det, svarede jeg som regel noget lettere idiotisk a la “Jeg har råd til kørekortet, men jeg har jo ikke råd til en bil”, og så syntes jeg det var uddebatteret. 1-0 til Lea.

Jeg bildte mig selv ind at det var unødvendigt med et kørekort. Jeg regnede med at jeg skulle bo i en storby, hvor det var upraktisk at have bil, og at nobelpristagere i litteratur alligevel havde råd til at blive kørt rundt af andre. I mellemtiden kunne jeg jo bare tage metro og taxa som alle andre dødelige.

I dag ved jeg godt, at jeg i virkeligheden bare var en angst og ensom 18-årig, der var overbevist om at jeg ville være den værste køreskoleelev i verdenshistorien.

Der er nu gået 14 år, og jeg er må indrømme at de andre i min klasse både var klogere og modigere end mig. Vi bor i en by i midten af Danmark, men det føles alligevel som en form for endestation. I bil tager det en time til alle andre nærmere byer, og kollektiv trafik er et mareridt. Samtidig bliver D. større og det er begyndt at virke nødvendigt at jeg tager mig sammen. Derfor besluttede jeg mig i januar for at starte på en køreskole. Jeg gjorde det, jeg satte mig bag et rat – og jeg var ikke elendig.

Har jeg så fået et kørekort, her syv måneder senere?

Nej.

Men det er Coronas skyld, for køreskolen måtte jo også lukke sammen med resten af landet, og jeg er ikke kommet igang igen bagefter.

Det gode er at jeg ikke mangler ret meget, før jeg kan kalde mig billist. Der er kun en teoriprøve, to kørelektioner, en tur på glatbane, en million ekstra køretimer og en køreprøve til, før jeg har mit kørekort.

Og den dag det lykkes, ikke?

Så vil jeg være den stolteste ældgamle 18-årige i verden!

Share on
Previous Post

No Comments

Leave a Reply